Overbevisninger er konklusioner, som vi fra barnsben og op igennem livet drager ud fra vores erfaringer og oplevelse af verden. Det er det, som vi tror er sandt om specifikke situationer, os selv og andre. Overbevisninger og hvordan de påvirker dig har at gøre med vores opdragelse, vores omgivelser og vores samfunds kultur. Overbevisninger kan billedligt ses som værende den lille bitte sti, vi har gået på i skoven så mange gange, at den nu er blevet til en reel og tydelig skovsti. Når vi har gået af stien mange gange, tror vi til sidst, at den altid har været der, altid skal være der, og at vi ikke kan gå andre veje eller træde udenfor stien.
Overbevisninger og hvordan vi takler udfordringer
Overbevisninger udvikles underbevidst og påvirker vores følelser, fokus og adfærd. Vores overbevisninger er derfor afgørende for, hvordan vi tænker om os selv og andre, og for hvordan vi takler livets udfordringer og glæder. Særligt er overbevisninger afgørende for evnen til at overvinde modstand og opnå det, vi gerne vil og udnytte vores indre potentialer. Vi skaber konstant nye overbevisninger, ligesom vi holder fast i gamle, der følger os hele livet igennem, også selvom de ikke tjener os.
Eksempler på overbevisninger:
– Jeg skal yde, før jeg kan nyde – Den type mennesker kan man ikke stole på – Jeg er dårlig til at læse – Jeg er altid uheldig – Folk, der ikke ved noget om klimakrisen, er dumme |
Problemet er, at vores overbevisninger ikke nødvendigvis er virkelighed. De er kun sande i det omfang, vi holder fast i dem. Heldigvis er der mange overbevisninger, der støtter os, men desværre er der også mange, der er en klods om benet for en positiv fremgang.
Igennem vores opvækst har rollemodeller, vi har set op til, påvirket vores måde at tænke og agere på. Når vi fik ros, har vi ofte udviklet støttende overbevisninger, og når vi blev kritiseret eller fik negativ feedback, har vi udviklet hæmmende overbevisninger.
Hæmmende overbevisning holder en tilbage
I min skoletid fik jeg tidligt at vide, at jeg ikke kunne læse og var dårlig i skolen. Dette medførte, at jeg fik en hæmmende overbevisning om, at jeg var dårlig til at læse og ikke var lige så dygtig som de andre. Den overbevisning fulgte mig igennem størstedelen af min skoletid og gjorde mig usikker i skolen. Igennem min hæmmende overbevisning bekræftede jeg hele tiden mig selv i, at jeg ikke var god nok, når jeg lavede fejl. Sandheden var, set i bakspejlet, at jeg ikke var klar til læring i indskolingen, men at jeg var mindst lige så god som de andre, hvis jeg gjorde en indsats. Først på universitet indså jeg, at jeg havde evnerne til at blive en lige så hurtig læser som de andre, men at min hæmmende overbevisning havde holdt mig tilbage fra at prøve at øge min læsehastighed.
Placeboeffekten er en god måde at beskrive, hvordan vores overbevisninger påvirker os. Forskningen har vist, at mennesker, der tog en kalktablet og fik at vide, at den ville gøre dem rask, fik det bedre, også selvom tabletten ikke havde nogen relation til helbredelse af sygdommen. Da patienterne havde en overbevisning om, at tabletten ville gøre dem raske, blev de raske. Dette kaldes placeboeffekten. Ligeledes gjorde min overbevisning om, at jeg var dårlig til at læse, at jeg i mange år troede, at jeg ikke kunne forbedre mig, og at jeg bare var dårlig. Jeg gik derfor dagligt den samme vej ned ad skovstien, oplevede placeboeffekten og fik bekræftet min hæmmende overbevisning og virkelighed – også selvom den ikke var sand.
Når vi styres af vores hæmmende overbevisninger, er det svært at gå efter vores drømme. Hvem du er i verden, og hvad du bliver, afhænger af den personlige sandhed, du fortæller dig selv.
Eksempel på hæmmende overbevisninger:– Dovenskab er for tabere. Derfor må jeg aldrig slappe af. – Jeg er en stærk person. Derfor viser jeg aldrig mine følelser eller mit sande jeg. – Det er synd for mig, og det er altid de andres skyld. |
Når du begynder at udfordre en hæmmende overbevisning – selv hvis du har erkendt, at den ikke er til dit eget bedste – vil det ofte føles ubehageligt, og du vil opleve modstand. Dette er helt naturligt og skyldes, at vores overbevisninger holder os i det, vi kender og er trygge ved hvilket vi kan kalde vores tryghedszone. Det føles forkert at udfordre overbevisningen, ikke fordi det ER forkert, men fordi det er uvant. Når vi står over for en ny læring, har vi en tendens til at sige, at ”det er svært” eller ”det kan jeg ikke finde ud af”. Et alternativ, der kan støtte os henimod vores mål og drømme, er at sige, ”det er uvant” og dernæst tage Pipi Langstrømpes indstilling: ”Det skal jeg nok lære”. En sådan støttende overbevisning kan være med til at styrke og støtte os i at opnå det, vi gerne vil.
Eksempler på støttende overbevisninger:Personlige: – Alt, hvad der sker i mit liv, er en mulighed for mig til at lære endnu mere. – Der findes ikke fejl, kun muligheder for læring. – Jeg tager ansvaret for min situation og mit liv. – Jeg er god nok præcis, som jeg er.
Andre mennesker: – Jeg tiltrækker de rette mennesker, ting og situationer i mit liv. – Alle gør det bedste, de kan, med de ressourcer de har. – Jeg kan ikke kontrolleres, kun påvirkes.
Din fremtid: – Jeg ved, hvad jeg vil, og jeg tror på, jeg kan skabe det. – Jeg skaber mit eget held. – Der er altid en vej. |
Nogle gange er skovstierne og overbevisningerne blevet så stærke, at de er svære at komme af med. Det kræver træning, vedholdenhed og smarte metoder at ændre vores tilstand og i sidste ende vores vaner.
“Overbevisninger og hvordan de påvirker dig” af forfatter: Klaus Østergaard Nielsen